skip to Main Content

Mexicanske Quesadillas med Guacamole

Vejret er virkelig skønt i denne weekend. Så efter en killer træning (og en protein shake), besluttede jeg at lave noget lækkert “to go”-mad og tage til stranden for at nyde vejret. Mine arbejdsdage er lange, og foregår indenfor. Solen står højt og himmelen er blå. Tid til afslapning og mexicanske quesadillas med guacamole (avokado-dip)

Sådan gør du:

  1. Forvarm ovnen på 180 C
  2. Smør pesto/ketchup på den ene side af begge tortillas
  3. Chili, syltede agurker og ost skæres i tynde skiver
  4. Tilføj chili, syltede agurker og ost på den ene tortilla
  5. Læg den anden tortilla ovenpå med pesto nedad
  6. Bag i ovnen i 5-10 minutter
  7. Lav nu guacamolen
  8. Fjern sten og skal fra avokado
  9. Mos avokado med creme fraiche og smag til med krydderier

Lad quesadilla hvile i 2 minutter inden du skærer den i 4 stykker.

Quesadillas’ne kan selvfølgelig også fyldes med kød og/eller bønner og spises som aftensmad eller frokost. Og guacamolen kan krydderes med hvidløg.

Håber jeg kan inspirere dig til et lækkert måltid.

Kærligst, Susanne

Ingredienser

(1 person)

Quesadillas

2 tortilla (fuldkorn)

tomat pesto/ketchup

emmentaler ost

syltede agurker

chilli (valgfri)

Guacamole

1/2 avocado

2 spsk creme fraiche

salt/peber

spidskommen

Back To Top