Chokoladekage
Denne chokoladekage har jeg fået hos min søster. Og jeg sagde med det samme – dén opskrift må jeg eje.
Som de fleste andre kageopskrifter bliver jeg overrasket over hvor meget sukker, der skal i, så derfor har jeg lavet min egen version med mindre sukker, med kokosolie og havremælk. (dog bliver der brugt fløde til moussen, men er du laktose intolerant kan du med fordel bruge laktosefri fløde)
Denne utrolige velsmagende chokoladekage bliver bedre “med alderen”. Du kan med stor fordel bage den 2-3 dage før du skal servere den for dine gæster.
Læs gerne opskriften igennem inden du går i gang, så du har springform og alle ingredienserne klar.
Du skal bruge:
Kagen:
2 æg
3,5 dl sukker
4,5 dl hvedemel
2 tsk natron
1 tsk bagepulver
1 tsk vaniljepulver
2 dl raw kakaopulver
2,5 dl kold kaffe
2,5 dl havremælk
4 spsk koldpresset kokosmel (med top)
Mousse:
5 dl fløde
2 dl raw kakaopulver
1 dl sukker
1 tsk vaniljepulver
Sådan gør du:
- Tænd ovnen på 175 grader ved almindelig ovn
- Pisk æg og sukker
- Bland kaffe og havremælk i æggemassen
- Bland alle de tørre ingrenser i dejen
- Kom til sidst kokosolien og pisk grundigt
- Dejen kan være flydende – men det er okay
- Jeg har brugt springform på 24 cm – smurt siden med kokosolie og bagepapir i bunden.
- Bag kagen i midterste rille i 40-50 minutter
- Lad kagen afkøle lidt inden den tages ud af formen
- Når kagen er afkølet nok til at komme ud af formen, lader du den afkøle helt på en rist.
- Opbevares i køleskabet
- Lav moussen samme dag du skal servere kagen
- Pisk alle ingredienser sammen til en lækker og fast mousse
- Du kan vælge at dele kagen og komme mousse imellem – eller beholde kagen helt smøre eller dekorere kagen ovenpå. Her er det kun fantasien der sætter grænser. Du kan også dekorere med smukke bær. Jeg er sikker på din kreativitet kan folde sig ud her.
God fornøjelse og velbekomme
Cammille