Når du modtager noget, der aldrig blev afsendt…

Tanker om afsender-modtager relationen.

”Du er altså blevet så tynd.”

”Du har godt nok tabt dig meget – hurtigt.”

”Har du ikke tabt dig helt vildt meget?”

Sådanne kommentarer jeg har fået en del af de sidste 14 dage….og som tidligere ramte mig mærkeligt negativt på mit celleplan – og det mærkede jeg først i går.

Først må jeg liiiige sige, at der er langt til jeg bliver ”så tynd”, hvis det nogensinde skulle ske. Jeg er den madglade-type, så tvivler på at ”så tynd” er en realitet.

Dernæst er det ikke noget jeg har gjort bevidst – altså tabt mig. Jeg er hverken på kur eller spiser efter en specifik kostplan eller træner for at forbrænde de ekstra kilo, der er på min krop. Selvom kostplanen var købt og stadig ligger klar i appen, har jeg ikke følt et overskud til at sætte mig ind i en ny kostplan.

Og med et skema, der er ret fastlåst og fyldt op, er det ekstra vigtigt for mig, at jeg får dækket mine makronæringsstoffer – altså at jeg får rette mængde protein, kulhydrat og fedt til det arbejde jeg skal udføre. Fuldtidsjob plus lidt overarbejde, skønne og dejlige (og berigende) klienter i min klinik samt andre praktiske gøremål i hjemmet og have tid til familie og venner.

Du kender det sikkert fra din egen hverdag og med alt, hvad du ønsker af dit liv. Det kræver gode betingelser – fysisk som mentalt.

Efter Indien og ”se-dig-selv-som-coronaramt”-karantæne var jeg blevet udmattet og lidt rund (tak til de 2 elskede mennesker i mit netværk, der sagde det højt, og stadig så mig, som mig). Arbejdstøjet sad også anderledes efter 3 måneders pause og ferie — hovsa.

Jeg var sååå træt.

Kroppen var smadret efter lange arbejdsdage.

Med min viden og baggrund som sundhedskonsulent, personlig træner og holistisk coach er jeg blevet hurtigere til at justere på parametre som ernæring, væske, alene tid/socialt liv, bevægelse og søvn – også selvom maden kan blive ensformig, bevægelse kan blive til mindre end jeg drømmer om, så bliver der justeret og jeg må indse at jeg virker. Dog var hensigten med justeringerne denne gang at få mit elskede energifyldt liv tilbage

Nu efter 2 måneder tilbage i DK og på job, har jeg åbenbart fundet en ret god balance. Og de sidste 14 dage har jeg oplevet mange kommentarer som de førstnævnte.

”Du er altså blevet så tynd.”

”Du har godt nok tabt dig meget – hurtigt.”

”Har du ikke tabt dig helt vildt meget?”

Egentligt fik jeg lyst til at reflektere lidt om modtager-afsender relationen. Og om hvilke følelser, der bor inden i mig. Ting der dukker op fra min barndom/ungdom, om ikke at være/fylde for meget, være for pæn, for smuk, for god, men stadig være den søde pige, der kæmpede for at passe ind. Du kender den måske, that ”Dim your light”-feeling?

Når jeg får kommentaren/komplimentet: ”du har godt nok tabt dig meget den sidste tid”, så opfatter jeg det (desværre) straks negativt, og mærker noget niver i mig. Gamle tankemønstre banker på. Bliver jeg nu for attraktiv? Er det smart for et forhold, ansættelsesforhold etc.

Og nu hvor jeg sidder her og skriver det sort på hvidt, lyder det nærmest helt fjollet, og jeg kan have lyst til at slette det hele og tænke, hold kæft hvor er jeg åndssvagt. MEN det er præcis, det jeg vil have healet – og jeg vil fortælle dig, at du har samme føles når nogen siger noget pænt om dig, så er du ikke er alene.

Det er så nemt at sige (og skrive), men jeg MENER DET VIRKELIGT, når jeg fortæller dig….

Du må jeg have det godt, du må gerne stråle, se fantastisk ud og føle dig gudeskøn fra inderst til yderst.

Jeg har været i mange usunde relationer til veninder og også kærester, hvor jeg prøvede at være alt det, jeg troede en veninde/kæreste var. Hvor jeg troede, at det er sådan veninder gør.

Det handler ikke om at jeg fandt ”dårlige veninder”. Det handler om, at jeg tillod at blive en anden. Jeg blev til den veninde, de synes godt om – også selvom jeg ikke var mig. MEN jeg var drænet og træt for det var hårdt for mig at være en anden. Men helt ærligt, jeg troede jo blot det var sådan det var.

I dag føler jeg, at jeg kan være mig selv. Selvfølgelig er det en proces, som jeg er begyndt at nyde. Jeg ser mønstre jeg har brudt og som åbenbart stadig banker på fra tid til anden. Måske for at minde mig om, hvor langt jeg er nået. I don’t know.

Og det er som om at nogen de senest par år, har trukket et STORT skilt hen foran og forklaret mig langsomt og præcist, hvad det betyder at være sig selv. Og at kun jeg kan være mig. Og at når jeg er mig, så er det nemmere at tiltrække mennesker, jeg vibrerer med.

OG I DAG øver jeg mig i, at det er MIT ANSVAR hvordan jeg modtager, hvad der bliver sagt til mig. Jeg ANER IKKE hvad intentionen er med ordene, der flyder over læberne fra afsenderen. Jeg kan selv vælge hvordan jeg modtager dem i mit system, HVIS jeg vælger at modtage dem i mit system.

Jeg har i mange år healet mine traumer om frygten for at blive holdt udenfor (som stammer fra skolegården, fodboldklubben, blive skubbet af cyklen på vej hjem fra skole, og spyttet efter). Med min rejse gennem en helvedes masse terapitimer, min ny funden kærlighed til yoga, og redskaber fra tapping, healing mv. samt til at turde ”stå frem” og fortælle dig om det, hjælper mig til at forblive i mit lys.

Med ønsket om at du kan føle dig tryg til at blive i dit lys – og skinne

Så af hjertet tak fordi du læser med

Kram og søndagstanker
Cammille